Dagligdagen

Læs hvordan dagligdagen er tilrettelagt i institutionen, fra vi åbner om morgenen, til vi lukker om eftermiddagen.

Dagligdagen i vuggestuen

Vi åbner kl. 06.25. Vi serverer morgenmad til kl. 07.30. Vuggestuebørn og børnehavebørn leger og spiser sammen.

Kl. ca. 07.30 går børnene ind på deres egen stue.

Kl. 09.00: Børnene bliver tilbudt formiddagsmad.

Kl. 09.15: Vi holder samling, hvor vi har fokus på ugens ord og taler om, hvad vi skal i dag.

Kl. 09.30: Vi laver forskellige aktiviteter i løbet af formiddagen. Vi arbejder i små grupper, hvor der er plads til fordybelse og nærvær.

Kl. 10.45: Vi spiser frokost. Vi spiser i små grupper, da vi har erfaret, at det er den bedste ramme for et roligt måltid.

Kl. 12.00-14.00: De fleste børn sover til middag. De mindste børn sover i vores krybberum eller udenfor, og de større børn sover på madrasser indenfor.

Kl. 14.00: Vi spiser eftermiddagsmad.

Kl. 14.30-16.00: Vi leger på stuen eller legepladsen.

Kl. 16.00: Vi samler de børn, der ikke er blevet hentet endnu, i fællesrummet eller på legepladsen.

Dagligdagen i børnehaven

Vi åbner kl. 06.25. Vi serverer morgenmad til kl. 07.30. Vuggestuebørn og børnehavebørn leger og spiser sammen.

Kl. ca. 07.30 går børnene ind på deres egen stue.

Kl. 07.30-08.45: Børnene leger på stuen eller legepladsen.

Kl. 09.00: Vi spiser formiddagsmad.

Kl. 09.15-09.45: Vi holder samling, hvor der er fokus på sprogstimulering. Vi arbejder med ugens ord og snakker med børnene om dagens aktiviteter. Vi synger, leger sanglege, fortæller/læser historier, øver rim og remser, taler om farver og tal.

09.45-11.00: Vi laver forskellige aktiviteter i små grupper.

Kl. 11.00: Vi spiser frokost. Vi spiser i små grupper, da vi har erfaret, at det er den bedste ramme for et roligt måltid. Vi lægger vægt på dialogen under måltidet, og at børnene er med til at dække bord, hælde mad op, skære ud og lignende.

Kl. 12.00-14.00: Vi leger på legepladsen.

Kl. 14.00: Vi spiser eftermiddagsmad

Kl. 14.30-16.00: Vi leger på stuen eller legepladsen.

Kl. 16.00: Vi samler de børn, der ikke er blevet hentet endnu, i fællesrummet eller på legepladsen.