Fødselsdage
Når dit barn har fødselsdag, vil vi meget gerne være med til at fejre det i institutionen.
Du aftaler med medarbejderne på dit barns stue, hvordan fejringen af dit barns fødselsdag skal foregå.
Vi synger fødselsdagssang og råber hurra.
Dit barn må gerne dele noget ud, men vi opfordrer til, at du begrænser det usunde og i stedet medbringer f.eks. frugt, popcorn, pølsehorn eller boller. Aftal det gerne med medarbejderne på dit barns stue.